Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 157LovforslagStatus: Stadfæstet

Om personskatteloven.

Hvad handler L 157 om?

L 157 (2007-08, 2. samling): Kommunernes budgetlægning for 2008 resulterede i en samlet stigning i det kommunale skatteprovenu på ca. 2,2 mia. kr., hvilket var ca. 1,4 mia. kr. højere end den skattejustering på 750 mio. kr., der indgik i aftalen om kommunernes økonomi for 2008 af 10. juni 2007 mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening).

Læs resten af resuméet

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) opnåede på denne baggrund som led i aftalen om finansloven for 2008 enighed med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om at gennemføre en modgående stats­finansieret nedsættelse af bundskatten for at kompensere borgerne for det højere kommunale skatteniveau fra 2008 og dermed sikre overholdelse af skattestoppet. Når der tages hensyn til kommunernes uudnyttede mulighed for ændret skat på 250 mio. kr. i forbindelse med skatteudskrivningen i 2007, er der tale om, at borgerne skal kompenseres for kommunale skattestigninger på knap 2 mia. kr. Dette indebærer, at bundskatten skal reduceres med 0,22 procentpoint fra 5,48 til 5,26 pct. svarende til skattenedsættelse med ca. 1,95 mia. kr. årligt. I lyset af at forskudsopgørelserne og skattekortene for 2008 er udsendt, fastholdes bundskatten i 2008 uændret på 5,48 pct., mens der gives dobbelt kompensation i 2009. I 2009 sænkes bundskatten således med 2*0,22 procentpoint = 0,44 procentpoint fra 5,48 pct. til 5,04 pct., således at denne nedsættelse også kompenserer for højere kommuneskat i 2008. Fra 2010 og frem sænkes bundskatten med 0,22 procentpoint til 5,26 pct. Loven medfører et umiddelbart provenutab for staten på ca. 3,9 mia. kr. i 2009 og ca. 1,95 mia. kr. årligt fra og med 2010 (2008-niveau).

Blev L 157 vedtaget?

Ja. L 157 (2007-08, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. juni 2008 med 81 stemmer for og 6 imod.

Hvem stemte for og imod L 157?

Ved endelig vedtagelse af L 157 (2007-08, 2. samling) 3. juni 2008 stemte flertallet i V, S, DF, KF og NY for. Flertallet i RV og EL stemte imod. Flertallet i SF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 157?

L 157 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 28. marts 2008 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (6)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (2)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (3)