Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 100LovforslagStatus: Stadfæstet

Om årsregnskabsloven.

Hvad handler L 100 om?

L 100 (2007-08, 2. samling): Loven har til formål at lette virksomhedernes byrder ved regnskabsaflæggelsen samt at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF, for så vidt angår ændringer i 4. og 7. selskabsdirektiv om års- og koncernregnskaber.

Læs resten af resuméet

På samfundsniveau vurderes loven om ændring af årsregnskabsloven at medføre administrative lettelser for virksomhederne på ca. 22 mio. kr. årligt. De væsentligste forenklinger drejer sig om en forhøjelse af regnskabsklassernes størrelsesgrænser for henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder. Dermed vil flere små og mellemstore virksomheder blive omfattet af færre regnskabskrav. Forenklingerne omfatter ligeledes ophævelse af pligten til at lade ledelsesberetningen revidere. Herudover gøres det bl.a. frivilligt for børsnoterede virksomheder, der aflægger koncernregnskab, at aflægge modervirksomhedens årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Gennemførelsen af ændringerne til 4. og 7. selskabsdirektiv vil betyde, at børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber fremover bl.a. skal oplyse, om de følger en kodeks for virksomhedsledelse, og beskrive hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer. Derudover indføres enkelte nye oplysningskrav som følge af direktivændringerne. Efter vedtagelse af ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren er det blevet præciseret, at årsrapporten skal indeholde oplysning om de anvendte metoder for målingen (værdiansættelsen) af virksomhedens investeringsaktiver og biologiske aktiver på et tilsvarende niveau som for finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris.

Blev L 100 vedtaget?

Ja. L 100 (2007-08, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. juni 2008 med 109 stemmer for og 1 imod.

Hvem stemte for og imod L 100?

Ved endelig vedtagelse af L 100 (2007-08, 2. samling) 3. juni 2008 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, NY og KF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 100?

L 100 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 12. marts 2008 af Bendt Bendtsen og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (15)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (6)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)