Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 86BeslutningsforslagStatus: Bortfaldet

Om forbud mod (visse) antibiotikaresistente gmo'er.

Hvad handler B 86 om?

B 86 (2007-08, 2. samling): Beslutningsforslaget pålagde regeringen at stemme imod godkendelsen af en gmo ved uenighed om vurderingen af anvendelse af gener med antibiotikaresistens, at afvise markedsføring af gmo'er, når der ikke var enighed om, at en eventuel antibiotikaresistent markør levede op til alle godkendelseskrav, og at stoppe nuværende og forhindre fremtidig markedsføring af MON 863 og kombinationer, hvor MON 863 indgik.

Læs resten af resuméet

Fødevareudvalget afgav beretning over beslutningsforslaget. Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV og EL) var af den opfattelse opfattelse, at antibiotikaresistente markører kun kunne godkendes til markedsføring, hvis WHO og EMEA var enige i, at de overførte resistens til antibiotika, som havde ingen eller kun ringe terapeutisk værdi i human medicin og kun i begrænset omfang anvendtes på bestemte områder af veterinær medicin. Hvis Europa-Kommissionen alligevel godkendte sådanne antibiotikaresistente markører til markedsføring, skulle Danmark med henvisning til forsigtighedsprincippet og EFSA's egen opdeling afvise import og markedsføring i Danmark. Flertallet tilsluttede sig EU's beslutning om, at antibiotikaresistente markører skulle udfases, og beklagede, at dette stadig ikke var sket. Flertallet opfordrede til, at arbejdet med at få denne udfasning gennemført intensiveredes. Flertallet mente, at udsætningsdirektivets beskyttelsesklausul kunne anvendes, og opfordrede ministeren til at forbyde markedsføring af MON 863 og gmo-kombinationer, der indeholdt MON 863, i Danmark.

Blev B 86 vedtaget?

Status for B 86 (2007-08, 2. samling) er Bortfaldet. Seneste trin: Beretning, 4. juni 2008.

Hvem fremsatte B 86?

B 86 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 3. april 2008 af Frank Aaen, Johanne Schmidt-Nielsen, Line Barfod og 1 anden og henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (5)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Forslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  4. Modtagelse af deputation fra Københavns og Aarhus Universiteter vedrørende B 86 (Antibiotikaresistentet gmo'er) (EL), jf. B 86 - bilag 5. Se også B 86 - spm. 1.Afsluttet

    · Afholdt

  5. BeretningAfsluttet

    · Afgivet