Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 35BeslutningsforslagStatus: Forkastet

Om pulje til forstærket oplysningsindsats.

Hvad handler B 35 om?

B 35 (2007-08, 2. samling): Ifølge forslaget burde der oprettes en oplysningspulje på 45 mio. kr. årligt til brug for en forstærket oplysningsindsats om udviklingsarbejde og globaliseringens konsekvenser for udviklingslandene.

Læs resten af resuméet

Puljen skulle kunne søges af enkeltpersoner, virksomheder, ngo'er og institutioner og skulle forvaltes af Udenrigsministeriet og fordeles af Oplysningsudvalget. Samtidig burde regeringen iværksætte en analyse af det hidtidige oplysningsarbejde og komme med forslag til en forbedret oplysningsindsats. Målet var fremover at nå ud til så mange målgrupper som muligt i samfundet og at anvende nye og utraditionelle informationstiltag. Ifølge forslagsstillerne vidste danskerne for lidt om globaliseringens konsekvenser for udvikling og handel på globalt plan, og det frie marked efterspurgte ikke i tilstrækkelig grad denne information. De nærmeste til at udbrede oplysning om bistand og udviklingslande var ngo'erne, bl.a. via deres kontakter til civilsamfundet i udviklingslandene. Derfor skulle den foreslåede pulje skabe mulighed for, at ngo'er kunne søge midler til oplysningsaktiviteter ud over de to pct., de kunne bruge af deres rammebevillinger.

Blev B 35 vedtaget?

Nej. B 35 (2007-08, 2. samling) blev forkastet ved endelig vedtagelse 6. maj 2008 med 51 stemmer for og 60 imod.

Hvem stemte for og imod B 35?

Ved endelig vedtagelse af B 35 (2007-08, 2. samling) 6. maj 2008 stemte flertallet i S, SF, RV, EL og NY for. Flertallet i V, DF og KF stemte imod.

Hvem fremsatte B 35?

B 35 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 22. januar 2008 af Frank Aaen, Gitte Seeberg, Hanne Agersnap (udpeget af SF) og 7 andre og henvist til Udenrigsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

ForkastetEndelig vedtagelse 6. maj 2008: 51 for, 60 imod, 0 hverken for eller imod, 68 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.