Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 13BeslutningsforslagStatus: Forkastet

Om at afholde folkeafstemning om den nye EU-traktat

Hvad handler B 13 om?

B 13 (2007-08, 2. samling): Formålet med beslutningsforslaget var at pålægge regeringen at afholde en folkeafstemning om Danmarks ratifikation af den nye EU-traktat (reformtraktaten).

Læs resten af resuméet

Bemærkningerne til beslutningsforslaget præciserede, at der burde afholdes en vejledende folkeafstemning om den nye traktat, såfremt traktatens endelige indhold ikke ville give anledning til at udskrive en folkeafstemning, jf. grundlovens § 20. Beslutningsforslaget var en genfremsættelse af beslutningsforslag B 8 fra folketingsåret 2007-08, 1. samling.

Blev B 13 vedtaget?

Nej. B 13 (2007-08, 2. samling) blev forkastet ved endelig vedtagelse 8. april 2008 med 32 stemmer for og 75 imod.

Hvem stemte for og imod B 13?

Ved endelig vedtagelse af B 13 (2007-08, 2. samling) 8. april 2008 stemte flertallet i DF, SF og EL for. Flertallet i V, S, KF, RV og KF stemte imod.

Hvem fremsatte B 13?

B 13 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 30. november 2007 af Anne Grete Holmsgaard (udpeget af SF), Karina Lorentzen Dehnhardt, Ole Sohn og 1 anden og henvist til Europaudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (4)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (1)

Bilag (3)