Sager

Folketingsåret 2006-07 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 178LovforslagStatus: Stadfæstet

Om finasiel virksomhed.

Hvad handler L 178 om?

L 178 (2006-07): Loven gennemfører dele af direktivet om genforsikring.

Læs resten af resuméet

Desuden udmøntes regeringens åbenhedspakke, der skal sikre mere åbenhed over for aktionærerne i noterede selskaber. Der indføres - et forbud mod indgåelse af aftaler om bonus og lignende ydelser til et selskabs ledelse i forbindelse med overtagelsestilbud, - en pligt for tilbudsgiver til at oplyse om en påtænkt udbetaling af selskabets midler efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud og - et krav om, at noterede selskaber skal have fastsat overordnede retningslinjer for selskabets samlede incitamentsaflønning til bestyrelse og direktion, inden der indgås konkrete aftaler herom. Loven indeholder desuden bestemmelser om oprettelse af et Penge- og Pensionspanel, der har til formål at styrke forbrugernes interesse for det finansielle område. Denne styrkelse skal bl.a. ske ved informationsvirksomhed, undersøgelser af forbrugerforhold og test af finansielle produkter. Loven ændrer i lov om Vækstfonden vedrørende Vækstfondens passive ejerskab, finansieringsbegrænsninger samt tilbudspligten til medaktionærer. Samtidig ophæves bestemmelsen om afkast af deponerede medarbejderaktier. Loven fastslår, at Finanstilsynets tilsynsvirksomhed skal tilrettelægges således, at der føres et risikobaseret tilsyn. Loven formaliserer endvidere den faktiske uafhængighed, som Finanstilsynet hidtil har haft på området for tilsynsvirksomheden. Derudover moderniseres reglerne om forsikringsselskaber og tværgående pensionskassers kapitaldækning, der skal bidrage til at styrke virksomhedernes risikostyring. Der indføres endvidere regler om, at forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser løbende skal opgøre et individuelt solvenskrav. Loven indeholder ændringer af Garantifonden for indskydere og investorer, så det bliver muligt at etablere et privat beredskab, der kan medvirke til afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Blev L 178 vedtaget?

Ja. L 178 (2006-07) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 1. juni 2007 med 112 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 178?

Ved endelig vedtagelse af L 178 (2006-07) 1. juni 2007 stemte flertallet i V, S, DF, V, KF, S, SF, RV, RV, S, RV, EL, S, SF, V, DF, KF, KF, KF, KF, EL, SF, SF, V og V for.

Hvem fremsatte L 178?

L 178 (2006-07) blev fremsat 14. marts 2007 af Bendt Bendtsen og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .