Sager

Folketingsåret 2006-07 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 172LovforslagStatus: Stadfæstet

Om folkeskolen.

Hvad handler L 172 om?

L 172 (2006-07): Lovens formål er at målrette 10. klasse til elever, som har behov for yderligere faglige kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og at samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse.

Læs resten af resuméet

Loven skal bidrage til, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Loven indfører obligatorisk brobygning for alle 10. klasse-elever uanset skoleform. Uddannelsesplanen præciseres, så den danner grundlag for undervisningens tilrettelæggelse, og således at den imødekommer den enkelte elevs behov. Der indføres en række nye tilbudsfag, som er målrettet ungdomsuddannelserne. Loven giver mulighed for, at der kan aflægges prøver to gange om året og forøger derved muligheden for at samle elever op, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, og for, at elever kan påbegynde en erhvervsuddannelse i løbet af skoleåret. Det bliver muligt at tilpasse undervisningstilbuddet i 10. klasse til elever, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af at følge det ordinære forløb. Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Lovforslaget udmøntede den politiske aftale af 2. november 2006 om indholdet i en ny 10. klasse mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Blev L 172 vedtaget?

Ja. L 172 (2006-07) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 22. maj 2007 med 105 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 172?

Ved endelig vedtagelse af L 172 (2006-07) 22. maj 2007 stemte flertallet i V, S, DF, V, KF, S, SF, RV, RV, S, S, RV, SF, DF, KF, KF, KF, RV, SF, SF, V og V for. Flertallet i EL og EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 172?

L 172 (2006-07) blev fremsat 28. februar 2007 af Bertel Haarder og henvist til Uddannelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (15)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (10)

Spørgsmål (1)