Sager

Folketingsåret 2005-06 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 8LovforslagStatus: Stadfæstet

Om retspsykiatrisk behandling.

Hvad handler L 8 om?

L 8 (2005-06): Loven er en opfølgning på kommunalreformen, hvis hovedlove blev vedtaget i juni 2005.

Læs resten af resuméet

Loven omfatter de forhold vedrørende retspsykiatrisk behandling, der hidtil har været reguleret i lov om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne. Denne lov ophæves, men de eksisterende bestemmelser om retspsykiatrisk behandling videreføres uændret med loven. Der sker dog en konsekvensrettelse, som følge af at forpligtelsen til at varetage den retspsykiatriske behandling overgår fra amterne til regionerne. Loven ophæver endvidere en række andre ældre love, der ikke længere har selvstændig betydning, idet der som følge af kommunalreformen ikke længere skal eksistere amtskommuner. Der er tale om love, som har haft til formål at overføre institutioner fra en offentlig myndighed til en anden, primært fra staten til amtskommunerne. Loven viderefører dog pensionsbestemmelser i de pågældende love, som har til formål at sikre, at tjenestemænd ikke mister rettigheder i henhold til reglerne for tjenestemandsansættelse ved de enkelte institutioners overgang fra en offentlig myndighed til en anden. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2007.

Blev L 8 vedtaget?

Ja. L 8 (2005-06) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 6. december 2005 med 111 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 8?

Ved endelig vedtagelse af L 8 (2005-06) 6. december 2005 stemte flertallet i V, S, DF, KF, V, S, SF, RV, RV, KF, RV, S, DF, DF, RV, SF, V og V for.

Hvem fremsatte L 8?

L 8 (2005-06) blev fremsat 5. oktober 2005 af Lars Løkke Rasmussen og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .