Sager

Folketingsåret 2005-06 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 233LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fleksjobordningen.

Hvad handler L 233 om?

L 233 (2005-06): Hovedformålet med loven er at sikre, at fleksjobordningen anvendes i overensstemmelse med sit formål, og at ledigheden for visiterede til fleksjob nedbringes.

Læs resten af resuméet

Loven indebærer, at visitationen til ordningen skal forbedres og kommunerne skal kunne dokumentere grundlaget for deres afgørelse. I modsat fald mister kommunen refusionen fra staten i 3 år. For at nedbringe ledigheden for visiterede til fleksjob indføres der et individuelt kontaktforløb, ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, brug af anden aktør, mentor og fleksjobbevis, og kommunen mister refusion for den udbetalte ydelse, når en visiteret til fleksjob har været ledig i 18 måneder. Ret til fleksjob på fuld tid forbeholdes personer, der i tidligere ordinær beskæftigelse har været på fuld tid eller deltid på grund af de forhold, som er årsagen til fleksjobbet. Endelig flyttes administrationen af fleksydelse til kommunerne. Loven udmønter aftalen fra 7. februar 2006 om justering af fleksjobordningen - indgået mellem regeringen og partierne bag førtidspensionsreformen (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti).

Blev L 233 vedtaget?

Ja. L 233 (2005-06) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. juni 2006 med 105 stemmer for og 3 imod.

Hvem stemte for og imod L 233?

Ved endelig vedtagelse af L 233 (2005-06) 2. juni 2006 stemte flertallet i V, S, DF, KF, V, S, SF, RV, RV, S, KF, DF, KF, RV, SF, SF, V, V og V for. Flertallet i EL og EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 233?

L 233 (2005-06) blev fremsat 19. april 2006 af Claus Hjort Frederiksen og henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .