Sager

Folketingsåret 2005-06 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 196LovforslagStatus: Stadfæstet

Om digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted.

Hvad handler L 196 om?

L 196 (2005-06): Loven betyder ændringer på en række områder inden for søfart: - Digitalisering af skibsregistreringen vil gøre det muligt for skibsregisterets brugerkreds, dvs. især de maritime erhverv, advokater samt finansielle virksomheder, at anmelde matrikulære ændringer såsom ændringer af et skibs navn eller hjemsted og rettigheder over skibe, f. eks. panterettigheder til registrering via digital kommunikation. - Med bestemmelsen om pant i fiskerirettigheder vil pant i et fiskefartøj, der er registreret i skibsregisteret, automatisk komme til at omfatte fiskerirettigheder, som er tilknyttet det pågældende skib.

Læs resten af resuméet

Derved skabes en billigere og administrativt enklere sikring af fiskerierhvervets långivere. - Ændringen af reglerne om bjærgeløn gør bestemmelsen mere tidssvarende og forbedrer danske skibes konkurrencesituation. Den mulighed for at indgå en aftale med mandskabet om afkald på bjærgeløn, der gjaldt for egentlige bjærgningsfartøjer, gælder også for skibe, hvor bjærgningsvirksomhed indgår eller kan indgå som en naturlig del af driften. Hermed bringes bestemmelsen i bedre overensstemmelse med den retspraksis, der er i andre nordiske lande.

Blev L 196 vedtaget?

Ja. L 196 (2005-06) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 18. maj 2006 med 104 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 196?

Ved endelig vedtagelse af L 196 (2005-06) 18. maj 2006 stemte flertallet i V, S, DF, V, KF, S, SF, RV, RV, S, KF, KF, KF, RV, SF og SF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 196?

L 196 (2005-06) blev fremsat 29. marts 2006 af Bendt Bendtsen og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .