Sager

Folketingsåret 2005-06 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 121LovforslagStatus: Stadfæstet

Om enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.).

Hvad handler L 121 om?

L 121 (2005-06): Loven har to formål: At reducere antallet af skatteblanketter til borgerne ved at afskaffe printselvangivelsen og afskaffe udsendelsen af forskudsopgørelsen.

Læs resten af resuméet

At etablere en frivillig gaveindberetningsordning for almenvelgørende foreninger m.v. Med loven afskaffes printselvangivelsen, og i stedet udsendes en årsopgørelse til de skatteydere, som hidtil har modtaget en printselvangivelse (ca. 3,9 mio. skatteydere). Hvis SKAT mener, at skatteyderen har noget at selvangive, sender SKAT et oplysningskort med årsopgørelsen, hvorpå skatteyderen kan selvangive. Som hidtil kan borgeren også opfylde sin selvangivelsespligt ved brug af TastSelv-telefonen eller TastSelv-Internet. Endvidere afskaffes udsendelsen af den ordinære forskudsopgørelse i papirform. I stedet bliver skatteyderne på årsopgørelsen generelt informeret om, hvordan SKAT danner forskudsopgørelsen, og at borgeren kan se sin forskudsopgørelse i november måned på SKAT's hjemmeside. Skatteyderne kan dog via TastSelv-telefonen få tilsendt en papirudgave af opgørelsen i november som hidtil. Endelig etableres en frivillig gaveindberetningsordning for almenvelgørende foreninger m.v., således at foreningerne kan indberette modtagne gavebeløb til SKAT, hvorved disse kan blive optrykt på årsopgørelsen.

Blev L 121 vedtaget?

Ja. L 121 (2005-06) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. maj 2006 med 96 stemmer for og 16 imod.

Hvem stemte for og imod L 121?

Ved endelig vedtagelse af L 121 (2005-06) 2. maj 2006 stemte flertallet i V, S, KF, V, S, SF, RV, RV, S, EL, KF, RV, KF, RV, EL, SF, SF, SF, V og V for. Flertallet i DF stemte imod.

Hvem fremsatte L 121?

L 121 (2005-06) blev fremsat 11. januar 2006 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .