Sager

Folketingsåret 2004-05 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 110LovforslagStatus: Stadfæstet

Om skatteforvaltningsloven.

Hvad handler L 110 om?

L 110 (2004-05, 2. samling): Loven handler om, hvordan skatteforvaltningen kommer til at se ud efter kommunalreformen.

Læs resten af resuméet

Hele den tidligere forvaltning af skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering m.v. bliver samlet i en statslig enhedsforvaltning. Denne enhedsforvaltning bliver dannet gennem en fusion mellem den kommunale og den statslige skatteforvaltning, og de forskellige told- og skattemyndigheder bliver samlet i en myndighed. Forvaltningen bliver placeret lokalt rundt i landet i 30 skattecentre. Der vil desuden blive lavet 30 statslige skatteankenævn, et for hvert skattecenter. Der sker ikke samplacering af skatteankenævn og skattecentre. Enhedsforvaltningen skal bistås af et skatteråd, der også får kompetence på afgiftsområdet. Baggrund: Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 130 (1. samling). Lovforslaget var en del af regeringens kommunalreform. Forslaget udmøntede sammen med lovforslag nr. L 111 (2. samling), L 112 (2. samling), L 113 (2. samling) og L 149 (2. samling) de dele af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004, som vedrørte skatteområdet. Under udvalgsbehandlingen indgik regeringen en aftale vedrørende personaleområdet med S, DF og RV. Aftalen vedrørte personaleområdet for hele kommunalreformen, men tog udgangspunkt i det såkaldte procedurelovforslag, lovforslag nr. L 67 (2. samling). Aftalen medførte en række ændringsforslag, som fremgik af betænkningen over nærværende lovforslag. Et tilsvarende ændringsforslag indgik i betænkningen over lovforslag nr. L 112 (2. samling).

Blev L 110 vedtaget?

Ja. L 110 (2004-05, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 31. maj 2005 med 61 stemmer for og 47 imod.

Hvem stemte for og imod L 110?

Ved endelig vedtagelse af L 110 (2004-05, 2. samling) 31. maj 2005 stemte flertallet i V, DF, V, KF, KF, KF, KF, KF og V for. Flertallet i S, S, RV, SF, RV, EL, RV, EL, EL, SF, SF og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 110?

L 110 (2004-05, 2. samling) blev fremsat 24. februar 2005 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .