Sager

Folketingsåret 2004-05 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 31LovforslagStatus: Stadfæstet

Om skattekontrol af virksomheder.

Hvad handler L 31 om?

L 31 (2004-05, 1. samling): Loven går ud på at - skabe rammer for en ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker digitalt, - afskaffe virksomhedernes pligt til at underrette ansatte, kunder m.v. om de oplysninger, som virksomhederne har indberettet til Told-Skat.

Læs resten af resuméet

I stedet vil Told-Skat give den enkelte adgang til de oplysninger, som er indberettet om denne fra 1. marts hvert år, - ophæve opkrævningslovens bestemmelse om bødestraf i forbindelse med ikkebetaling eller for sen betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, de såkaldte kildeskattebøder. Baggrund: Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at formålet med digitaliseringen var at effektivisere ligningsarbejdet og lette virksomhedernes arbejde med at indgive oplysninger til skattemyndighederne. Begrundelsen for ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt var et ønske om at lette virksomhedernes administrative byrder. Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at begrundelsen for at afskaffe kildeskattebøderne dels var, at tiden var løbet fra dem, dels var et led i regeringens generelle bestræbelser på at forenkle skattereglerne og -administrationen. Skatteudvalgets betænkning over forslaget indeholdt en udtalelse fra skatteministeren, hvor denne lovede inden udgangen af november 2006 at tilsende udvalget en redegørelse med en udførlig status over projektet med digitalisering af regnskabsoplysninger. Endvidere blev der vedtaget et ændringsforslag til lovforslaget, hvori ikrafttrædelsen af lovforslagets bestemmelser om ophævelse af virksomhedernes underretningspligt blev udskudt 1 år, og det fremgik af bemærkningerne til ændringsforslaget, at der administrativt ville blive etableret en ordning, som gjorde det muligt for borgerne for 1 år ad gangen at tilvælge en papirudgave af de af virksomhederne indberettede oplysninger til Told-Skat.

Blev L 31 vedtaget?

Ja. L 31 (2004-05, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 17. december 2004 med 99 stemmer for og 9 imod.

Hvem stemte for og imod L 31?

Ved endelig vedtagelse af L 31 (2004-05, 1. samling) 17. december 2004 stemte flertallet i V, S, DF, KF, RV, DF, S og V for. Flertallet i SF, EL og KD stemte imod.

Hvem fremsatte L 31?

L 31 (2004-05, 1. samling) blev fremsat 7. oktober 2004 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 17. december 2004: 99 for, 9 imod, 0 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.