Sager

Folketingsåret 2004-05 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 125LovforslagStatus: Stadfæstet

Om visse afgiftslove og ligningsloven.

Hvad handler L 125 om?

L 125 (2004-05, 1. samling): Loven indeholder følgende elementer: - Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften, så en pakke cigaretter (20 stk.) i gennemsnit stiger med 1,25 kr. - Skattefrihed for rygeafvænning. - Tillægsafgift på alkoholsodavand. - Lavere afgifter på øl og vin, således at en kasse øl bliver ca. 4,25 kr. billigere og en flaske vin ca. 85 øre billigere. - Lavere emballageafgift som følge af udvidelse af pant- og retursystemet.

Læs resten af resuméet

Baggrund: Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget var en del af finanslovsaftalen for 2005 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og at lovforslaget bl.a. havde til formål at begrænse grænsehandelen. Det fremgik af afsnittet om økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner i lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget forventedes at få følgende provenumæssige konsekvenser: - Provenugevinst på 175 mio. kr. ved forhøjelse af cigaretafgiften. - Provenutab på 20 mio. kr. ved indførelse af skattefrihed for rygeafvænning. - Provenugevinst på 55 mio. kr. ved tillægsafgift på alkoholsodavand. - Provenutab på 230 mio. kr. ved sænkelse af afgifterne på øl og vin. - Provenutab på 25 mio. kr. ved lavere emballageafgift. Det fremgik også af bemærkningerne til lovforslaget, at de ekstra indtægter fra tillægsafgiften på alkoholsodavand skulle øremærkes til sundhedsfremmende foranstaltninger.

Blev L 125 vedtaget?

Ja. L 125 (2004-05, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 17. december 2004 med 62 stemmer for og 47 imod.

Hvem stemte for og imod L 125?

Ved endelig vedtagelse af L 125 (2004-05, 1. samling) 17. december 2004 stemte flertallet i V, DF, KF, DF og V for. Flertallet i S, SF, RV, EL, KD og S stemte imod.

Hvem fremsatte L 125?

L 125 (2004-05, 1. samling) blev fremsat 17. november 2004 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (12)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)