Sager

Folketingsåret 2004-05 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 81BeslutningsforslagStatus: Vedtaget

Om ændring af forretningsorden for Folketinget.

Hvad handler B 81 om?

B 81 (2004-05, 1. samling): De i folketingsbeslutningen indeholdte ændringer af Folketingets forretningsorden ændrer Tingets forretningsorden på tre områder.

Læs resten af resuméet

Det fremgår nu direkte af forretningsordenen, at fagudvalgene som en naturlig del af deres arbejde også skal behandle EU-sager, at den nye debatform aktuel debat afvikles, og at medspørgere til spørgsmål i spørgetiden om onsdagen ikke længere skal tilmelde sig mindst 2 dage forinden, idet der dog samtidig indføres en begrænsning, så maksimalt to medspørgere kan få adgang til at deltage i afviklingen af et spørgsmål. Baggrund: Fra den 1. januar 2004 blev der indført en række ændringer af forretningsordenen. I forbindelse hermed aftaltes det, at ændringerne i første omgang skulle betragtes som prøveordninger. Udvalget for Forretningsordenen foretog en vurdering af de indførte debatformer og foreslog i enighed de ovenfor omtalte justeringer. At fagudvalgenes arbejde med EU-sager blev institutionaliseret i form af en ændring af forretningsordenen indgik ikke som en del af evalueringen af debatformerne, men udsprang af Europaudvalgets ønske om, at fagudvalgene blev inddraget tidligere i substansbehandlingen af EU-sager. Udvalget for Forretningsordenen fandt herudover, at den nye debatform aktuel debat har fremstået som for skemalagt uden mulighed for improvisation. Ordningen afvikles derfor. Endelig fandt udvalget, at ændringen af spørgetiden om onsdagen, hvorefter medspørgere skulle tilmelde sig senest 2 dage før, var for rigoristisk. Det er nu muligt at tilmelde sig som medspørger både før og under afviklingen af et spørgsmål. Samtidig indføres en begrænsning i antal medspørgere pr. spørgsmål til maksimalt to. Antallet af medspørgere kan dog udvides, såfremt formanden skønner, at hovedspørgsmålet angår et større og mere aktuelt emne.

Blev B 81 vedtaget?

Ja. B 81 (2004-05, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 16. december 2004 med 102 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod B 81?

Ved endelig vedtagelse af B 81 (2004-05, 1. samling) 16. december 2004 stemte flertallet i V, S, DF, KF, SF, RV, EL, KD, DF, RV, S og V for.

Hvem fremsatte B 81?

B 81 (2004-05, 1. samling) blev fremsat af Udvalget for Forretningsordenen og henvist til Udvalget for Forretningsordenen.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 16. december 2004: 102 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 77 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.