Sager

Folketingsåret 2004-05 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 126BeslutningsforslagStatus: Bortfaldet

Om avanceskat på andelsboliger, der sælges i spekulationsøjemed m.v.

Hvad handler B 126 om?

B 126 (2004-05, 1. samling): Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag om en avanceskat til beskatning af andelsboligforeninger, som likviderede sig selv og frasolgte andelene (ejendommen) til markedspris.

Læs resten af resuméet

Baggrund: Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at formålet med forslaget var at modvirke spekulation i andelsboligen. Baggrunden herfor var en række eksempler på andelsboligforeninger, som havde opløst sig selv for at sælge andelene til markedspris. På den måde slap de enkelte andelshavere uden om maksimalprisbestemmelserne og fik på den måde en skattefri gevinst på baggrund af ejendommens friværdi. Affødt af bl.a. beslutningsforslag nr. B 126, som i folketingsåret 2004-05 (2. samling) blev genfremsat som beslutningsforslag nr. B 43, fremsatte økonomi- og erhvervsministeren i folketingsåret 2004-05 (2. samling) lovforslag nr. L 173, som havde til formål at mindske muligheden for, at andelsboligforeninger i spekulationsøjemed opløste deres andelsboligforening og solgte deres ejendom til en ny andelsboligforening. Der henvises til omtalen af lovforslag nr. L 173 i folketingsåret 2004-05 (2. samling).

Blev B 126 vedtaget?

Status for B 126 (2004-05, 1. samling) er Bortfaldet. Seneste trin: Forslag som fremsat, 14. januar 2005.

Hvem fremsatte B 126?

B 126 (2004-05, 1. samling) blev fremsat 14. januar 2005 af Aage Frandsen, Morten Homann og Poul Henrik Hedeboe og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (1)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Forslagstekst (1)