Hvordan bliver et lovforslag til lov?
Et lovforslag bliver til lov, når Folketinget har behandlet det tre gange, har vedtaget det ved den endelige afstemning, og kongen har stadfæstet det. Grundloven kræver de tre behandlinger (§ 41), og stadfæstelsen skal ske senest 30 dage efter den endelige vedtagelse (§ 22).
Trin for trin
- FremsættelseEn minister eller et folketingsmedlem fremsætter lovforslaget. Grundloven giver både regeringen og hvert medlem ret til at fremsætte lovforslag (§ 21 og § 41). Forslaget får et nummer, fx L 23, og offentliggøres på ft.dk.
- 1. behandlingFolketinget debatterer forslagets principper. Det sker tidligst 7 dage efter, at forslaget er offentliggjort. Der kan ikke stilles ændringsforslag, og bagefter beslutter Folketinget, om forslaget skal i udvalg.
- UdvalgsbehandlingEt udvalg gennemgår forslaget. Det kan stille spørgsmål til ministeren, holde samråd og læse henvendelser fra borgere og organisationer. Udvalget afslutter arbejdet med en betænkning, hvor partierne skriver, hvad de anbefaler, og hvor eventuelle ændringsforslag står.
- 2. behandlingFolketinget debatterer forslaget og stemmer om ændringsforslagene. Forslaget kan derefter sendes tilbage i udvalg, som så afgiver en tillægsbetænkning.
- 3. behandlingFolketinget stemmer om lovforslaget som helhed. Det er den endelige vedtagelse. 3. behandling må som udgangspunkt tidligst finde sted 40 dage efter fremsættelsen.
- StadfæstelseKongen skriver under på loven sammen med en minister senest 30 dage efter den endelige vedtagelse. Derefter kundgøres loven, og den kan træde i kraft.
Eksempel: L 23 fra 2025-26
L 23 i 2. samling af folketingsåret 2025-26 handler om prioritering af kapacitet i elnettet. Klima-, energi- og forsyningsministeren fremsatte forslaget den 20. august 2026, og 1. behandling var den 3. september.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget afgav betænkning den 23. september. 2. behandling var den 29. september, og udvalget afgav en tillægsbetænkning dagen efter. Folketinget vedtog forslaget ved 3. behandling den 1. oktober 2026, og FT Doks viser nu status Stadfæstet.
Hvis tiden løber ud
Et lovforslag, som ikke er endeligt vedtaget, når folketingsåret slutter, eller når der er valg, bortfalder (grundlovens § 41, stk. 4). Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober (§ 36).
Derfor deler FT Doks folketingsåret 2025-26 i to samlinger. Folketingsvalget den 24. marts 2026 afsluttede 1. samling, og de forslag, der ikke var endeligt vedtaget, bortfaldt.
Se det i FT Doks
Kilder
- Danmarks Riges Grundlov, § 21, § 22, § 36 og § 41
- Forretningsorden for Folketinget (bekendtgørelse nr. 9299 af 4. marts 2026), § 10-13
- Lovgivningsprocessen i Folketinget (ft.dk)
- L 23 (2025-26, 2. samling) på ft.dk
Skrevet af FT Doks og opdateret . FT Doks er en uafhængig tjeneste og ikke tilknyttet Folketinget.